Model/varenr.: WSHOP-116
0 anmeldelser

(Bjergkrystal medfølger ikke. Her skal du bruge din egen ) 

Du er velkommen til at kopiere meditationen her fra denne side. Jeg sender den også gerne som PDF til dig for kr. 5,- Køb den her på shoppen fragt frit - selvfølgelig - www.unikke-krystaller.dk

Din Krystalverden - Indre vejleder 

Sæt dig godt tilrette og hold bjergkrystallen i dine hænder. Betragt krystallen grundigt i nogle minutter.

Luk øjnene, og se krystallen for dig.

Lad krystallen vokse sig større og større, indtil den er lige så stor som et hus.

Der er en åbning i den, og den går du ind af. Gå ind til midten af krystallen.

Du lader nu dine energier flyde sammen med krystallen, så I bliver ét. Alt flyder ud, og snart kan du ikke længere skelne, hvor din krop slutter og krystallen begynder....

Mærk, at din fysiske form og bevidsthed er blevet ét med krystallen. Mærk et øjeblik, hvordan det føles at have den samme fuldkommenhed, den samme orden, den samme klarhed som krystallen. Fokusér på de følelser og fornemmelser, som denne erkendelse frembringer.

Du er enestående og perfekt ligesom krystallen. Den danner et beskyttende skjold omkring dig, så du er helt tryg.

Nu skal du igen fokusere på, hvordan  det er at være en del af denne krystalverden. Hvordan er temperaturen? Hvad dufter der af? Er der helt stille, eller kan du høre lyde?

Tag et par dybe indåndinger og fornem følelsen af fuldstændig indre fred.

Du skal vide, at dybt i dit indre, er der en kilde til al viden, hvis visdom er en hvisken, du kun kan få adgang til, når dit hjerte og sind er blevet stilnet....

Der er intet, som du ikke kan få viden om  -  fra fortiden, nutiden eller fremtiden.

Vær opmærksom på tanker og følelser der kommer til dig. Du kan være sikker på, at når du spørger din indre visdom om råd, vil der altid gives et svar  -  giv dig god tid.......

Når du fornemmer, at din indre rejse er ovre, er det på tide at adskille dig fra krystallen. Forestil dig, hvordan du bliver dig selv igen og står midt i krystallen. Gå nu ud af krystallen, og se hvordan den bliver mindre og mindre, til den til sidst har sin normale størrelse.

Tag et par dybe indåndinger og stræk dig godt igennem inden du åbner øjnene.

 

5,00 DKK  m/Moms
Lager: På lager